Der stod han
så den store jætte!
Just
forgangne torsdagskoncert, og dens gentagelse lørdag, blev dirigeret
af den berømte svensker Herbert Blomstedt. Mange ting går gennem
hovedet på en publikummer, i hvert fald på mig. Mange
tanker, mens orkester og dirigent arbejder. Det kniber absolut
ikke med koncentrationsevnen, tværtimod. Ens hjerne arbejder
fantastisk med mange ting på en gang. Således også her. Den gode
Blomstedt, og han er god, rigtig god, skulle have overrakt Sonning
Prisen torsdag, og det fik han. Med taler og prisoverrækkelse,
etc.
I tresserne
og ind i halvfjerdserne var han chefdirigent for Radio
Symfoniorkestret, hvis spillemæssige niveau han var med til at
løfte. Senere fik han en meget stor international karriere, med
mange topposter. Det tror da pokker. Manden er et geni af en
dirigent. Vi er så heldige stadig at få besøg, af den nu 88-årige
Blomstedt, der stadig dirigerer.
Ved
gentagelsen her i dag lørdag af koncerten, var der fuldt hus.
Og hvilken koncert blev det ikke. Beethovens ottende symfoni og
Gustav Mahlers 1. symfoni, den med temaet fra Mester Jakob.
Og her slog
det mig, da jeg så Herbert Blomstedt foran orkestret, at der stod
en jætte. Du ved, sådan en fra den nordiske mytologi. En sand kæmpe.
Manden er 88 år og to meter høj. Slank. Velkonserveret. Utrolig
vital. Han så ikke en dag ældre ud end et par og halvfjeds. Utrolig
gestik ejer han. Fantastisk kommunikerende med orkestret.
Mahler; En
rejse tilbage til Wien damals, eller skulle jeg sige Die Welt von
Gestern? Utrolig wienerisch, smægtende, afløst af Kletschmer musik,
jiddische musik, slentren i solskinnet, fuglesang, glæde, sorg,
jubel. Evigt omskiftelig. Et menneske uden balance og ro.
Skildret af
et dirigentgeni og hans orkester, der gav publikum en kæmpe oplevelse,
de meget sent glemmer. Storslået orkesterspil, superprofessionelt, et
formidabelt velartikuleret brøl, et brøl af potens!
Og så er
han, jætten, et meget venligt individ. Efter koncerten går han
rundt og giver alle de musikere hånd, han kan nå i trængslen, som
tak for deres indsats. Her er ikke tale om nogen slavepisker.
Verner
Addendum:
Ved et besøg på Oberes Belvedere i Wien, forrige gang jeg besøgte det smukke museum, var der på første etage ophængt et billede af Gustav Mahler, dirigerende et kæmpe orkester. Fantastisk billede. Han var en fabelagtig dirigent. Det var næsten det, jeg sad og så og hørte på, under dagens koncert! - Tæt på et deja-vu!
