torsdag den 22. september 2011

Kurt Sanderling





Sanderling døde 18 september, lige her den anden dag. Han blev 90 år. Nej, det er jo sandt, der er ingen af os, der lever evigt. Således heller ikke Sanderling. I den lange årrække han gæstede DR Radiosymfoniorkesteret var der dømt musikfest, hver eneste gang. Med ham i spidsen for orkesteret var både musikerne og de heldige tilhørere, der havde billet, i de bedste hænder. Manden var en sublim dirigent. Karrieren var lang og glorværdig. Efter en af hans mange torsdagskoncerter i København holdt der busser udenfor, der var kommet med publikummer helt fra Nord- og Midttyskland! Til sene tider vil jeg personligt huske hans grænseoverskridende og storslåede fortolkninger af Brahms' symfonier.

Verner



Se også blokindlæg af 14.12.2008: Uncle Kurt














mandag den 19. september 2011

Borgen

Den lykkelige familie
- ved seriens start


Knapt er det nysafholdte folketingsvalg overstået og en ny regering på vej, før DR genudsendte sidste afsnit af Borgen (afsnit 10) fra sidste sæson. Det er optakt til en ny sæson med det fænomenale stykke. Og tak skal du ellers have. Her er drama for alle pengene.
Borgen er en dramaserie om det politiske spil om magten i dagens Danmark - og om de personlige omkostninger og konsekvenser, som spillet har for de involverede parter, både på og omkring den politiske scene. Man kan sige, at det er aktuelt så det batter.

Serien er fyldt med fine skuespillerpræstationer hele vejen igennem. Helt og aldeles strålende er Sidse Babett Knudsen og Mikael Birkkjær som den kvindelige statsminister og ægtefælle.
Specielt rystende er det at overvære, hvordan alt glider statsministeren af hænde. Det være sig idealer, samarbejdspartnere, venner og familie. Det er rystende at overvære ægtefællernes sorg og forfærdelse over deres lille families sammenbrud, de angste børn og den uundgåelige skilsmisse forude. Det endegyldige tab af den elskede, det menneske de holdt allermest af. Forsøget på at redde situationen, der mislykkes og den ensomme statsminister i det store, tomme kontor, der sluttelig får et raserianfald og mindre sammenbrud. Det er efter min mening det stærkeste tv i mands minde.
Det er meget vigtigt at få set de nye afsnit. Helt kolossalt vigtigt forekommer det.

Verner


torsdag den 8. september 2011

Dirch

Der sidder fire mand
på en tømmerflåde

Sofastykke
De væltede sig i damer, Dirch og Kjeld. Men i virkeligheden var de nærmest gift med hinanden, og deres arbejde. Det var fest, flugt, farver og druk.
I den ny film omhandlende Dirch Passer og hans liv, ses de to gutter som næsten uadskillelige og nærende følelser for hinanden, som vel helt uskyldigt kunne kaldes for en slags kærlighed. Platonisk - selvfølgelig.
Filmen er overraskende god, hvilket måske kommer sig af, at man selv har oplevet den tid, der skildres og de to fremragende revy-skuespillere.
Lige så overraskende, hvis man ikke vidste bedre, er den destruktive side af Dirchs karakter, som her i filmen tydelig kommer frem. Den manglende selvtillid.
Den indledende scene, hvor Dirch og hans lille datter sidder og laver sjov, er meget, meget sød, både Nikolaj Lie Kaas og pigen er helt på toppen. Allerede her bliver man klar over, at noget særligt venter. Strålende skuespil leveres filmen igennem af Lie Kaas (Passer), Lars Ranthe (Kjeld Petersen) og Lars Brygmann (Stig Lommer).

Verner


onsdag den 7. september 2011

Danmark – Norge 2 – 0

Bendtner får et knus


Olsenbanden slog de norske fjeldaber

Det har aldrig været pænt at kalde vores norske venner for fjeldaber. Men i de mange meningsudvekslinger før landskampen i aftes, hvor begge parter har kaldt hinanden mindre pæne ting, som man gør blandt brødre sådan lidt for sjov, har man hørt lidt af hvert. Før kampen var nordmændene, vores brødre, sikre på at danskerne denne gang skulle få klø. Disse nordmænd har en tårnhøj selvtillid. De kan næsten gå på vandet. Anderledes ser det ud i dag.
Det norske hold fik intet som helst ud af landskampen, bortset fra et stensikkert nederlag og et evt. farvel til EM-turneringen.
Og det tror da pokker, når man så det danske landshold rulle sig ud i ren opvisningsstil. Det var både meget, meget flot og ikke set bedre en del år. Bendtner scorede to gange og får næsten al æren, hvad der er helt misvisende, for hele holdet spillede super bold. Den danske midtbanedynamo Zimling er sjældent set bedre og har ganske fordunklet den tidligere stjerne på midtbanen, Chr. Poulsen. Med Zimling, Eriksen og Krohn Dehli på midtbanen får det danske hold et langt mere direkte og fremadrettet spil.
En perle var det, da Bendtner scorede på en fin pasning fra Rommedahl, ved lige forud at stoppe op, trække sig tilbage fra den norske forsvarsspiller og stå helt fri, da Rommedahls aflevering faldt. Bolden sad stensikkert i de norske netmasker.

Verner


fredag den 2. september 2011

Johan Elmander

I nogle år spillede Johan Elmander for BIF (Brøndby), hvad han desværre ikke gør mere. Man kan kun beklage det, men han er alt for god til at befinde sig på Københavns vestegn. Han er spilleren, der aldrig har en dårlig dag på kontoret, som man siger.
Hans stjerne er ikke blegnet, siden han forlod Brøndby, slet ikke. Det fik man atter bekræftet i aftenens landskamp, Ungarn – Sverige 2-1, som svenskerne tabte i sidste sekund, ovenikøbet. Og det er bogstaveligt talt. Men det var ikke Elmanders fejl eller mangel på indsats. Han var her og der og allevegne. Slank, sportstrænet naturligvis, meget hurtig og smart og stod for en række overdådige afleveringer og efter et uhyre smart træk, leverede han et fantastisk hug på mål, der tog overliggeren, sprang ud til Elmander, der igen huggede lynsnart til bolden, men uden resultat. Han er en nydelse, hele tiden meget hårdt arbejdende, som hele det svenske hold. Værre var det med Oscar Wendt (FCK) og Ibrahimovic, der regnes som Sveriges store stjerne. Begge de herrer havde ikke nogen flatterende aften. Personligt ville jeg nævne Elmander som Sveriges helt store profil.

Verner