 |
| De hvide busser |
Så sidder vi der endnu en gang og følger på tv de forskellige
mindehøjtideligheder i anledningen af afslutningen på Den store krig; Anden
Verdenskrig. Det var foreløbig, ja undskyld, den sidste i rækken af De
Indo-europæiske borgerkrige, som en indisk historiker kaldte det for en del
år siden. Altså, at de europæiske lande i mange århundreder har bekriget
hinanden. Det sluttede efter Den store krig, med oprettelsen af NATO og
senere EU. Siden har der været fred i Centraleuropa.
I Mindelunden i København var der igen i år (4. maj 2015) mindehøjtidelighed for
de dræbte under krigen, den krig som sluttede for halvfjerds år siden. Hendes Majestæt
Dronningen deltog blandt en del andre, ældre mennesker. Veteraner. Sådan
har det været hvert eneste år, så længe jeg kan huske. Men efterhånden dør vel
de sidste overlevende fra denne krig, og befolkningen vil glemme.
Der har også været en del i medierne angående De Hvide Busser, en
redningsaktion foranstaltet af den svenske greve Folke Bernadotte. Mange
skandinaviske kz-fanger blev befriet i krigens sidste dage og kørt i de
hvidmalede busser med rødt kors på, i første omgang til Danmark.
Efter fælles dansk/norsk pres og planlægning blev ca. 15.000 skandinaver og andre reddet ud af lejrene i de
tysk kontrollerede områder af det svenske Røde Kors i løbet af marts og april måned 1945.
Ved ankomst til København kørte
en del af busserne til Frihavnen, for at man der kunne sende i hvert fald norske
kz-fanger hjem. Og en sådan dag i april stod jeg selv på Jagtvej i København, i
en alder af lige godt to år, sammen med familiemedlemmer. Mange københavnere
stod opmarcheret på begge sider af vejen. Naturligvis forstod jeg ikke, hvad
der egentlig foregik, men det har alligevel, fæstnet sig i erindringen, af en
eller anden grund. Så kørte hvad der forekom at være en uendelig række af hvide
busser forbi. Langsomt. Den ventende folkemængde var dødstille, jeg vil kalde
det en chokeret tavshed. De arme djævle fra kz-lejrene - nu på vej til frihed. Hjem til deres
kære.
Befriet fra Hitlers helvede!
Endelig hjem.
Verner
