Vejret
er fantastisk i disse dage, nu er foråret endelig kommet, hvilket er
helt sikkert. Jeg sidder på fortovscafeen tilhørende den lille
lækre cafe Te Amo på Frederiksberg Allé.
Solen skinner, de få borde er ikke besat, men det passer mig meget
godt, man kan sidde i fred med sit glimrende glas hvidvin. Det er
råhygge, så det batter. Sol, hvidvin og glade mennesker, der nyder
foråret.
 |
| Te Amo |
Jeg
slentrer videre nedad gaden, stille og roligt, her er intet jag. Som
jeg går der i mine egne tanker, kommer en særdeles flot bil op på
siden af mig, og fra et nedrullet vindue lyder det:
Hello,
do you speake english?
Ja,
det gør jeg jo, omend det måske ikke er det allermest velpudsede
længere, hvilket fremgår af følgende.
Could
you tell mee the way to Kastrup, the Airport?
Den
var værre, ikke så let fra Frederiksberg Allé.
Jeg
fik flikket en søforklaring sammen om hvordan og hvorledes. Uden det
faldt mig ind, at vedkommende måtte køre på GPS? Jeg tænkte ikke
på det.
I
will give you a gift for your help!
Det
var en fantastisk flot Armani altvejrs jakke, meget, meget dyr og udsøgt.
Næh,
det var da alt for galt, for sådan en smule hjælp, nej det kunne
jeg da ikke tage imod.
You
see, otherwise I should pay for take it back with mee to Milano.
Its
free, it wont cost you nothing, you have been so kind.
What
is your zise?
Jeg
forklarede størrelsen.
There
is also this!
En
lige så fantastisk jakke, denne gang i blå.
I'm
not a salesman, I just have been on a great mass in Copenhagen, and I
dont want to pay for bringing this jackets with mee home.
Jeg
fik hans visitkort, hvor det viste sig, at han var ansat hos Armani
og var Manager. Altså i følge kortet!
Jeg
betakkede mig endnu engang, og sagde at jeg ikke ville have nogen.
The
first one is for free, a gift.
What
size is your wife? And your son?
Han
havde flere andre i bilen. Jeg har sjældent set så flot tøj.
You
should have all this for 3000,00 kr.
Jeg
betakkede mig atter.
How
much will you pay, then?
Jeg
måtte omstændelig endnu en gang forklare ham, at jeg ikke var
interesseret.
Til
sidst sagde vi farvel og manden kørte.
Nu
er spørgsmålene:
Var
det tyvekoster han prøvede at sælge?
Var
han virkelig ansat hos Armani og havde været på messe i Kbhvn.?
Hvorfor
skulle han være nødt til at betale for at få tøjet med hjem til
Milano, hans firma måtte da have en returordning, ikke?
Hvorfor
var der ikke en GPS i den meget dyre bilmodel, han kørte i?
-
Og
efterfølgende: Jeg kunne med et slag være blevet meget velklædt,
hvis jeg havde slået til; smuttet hen til en bank og hentet penge.
Ret
sjovt ikke?
Verner
Addendum
Efterfølgende kommer jeg også i tanke om, at han gav mig sit visitkort med sit firmanavn og sit eget:
Emporio Armani & Co.
Ciro A.
Manager
På visitkortet er også et billede af ham, men øverste halvdel af hovedet er skåret væk, så han er svær at genkende!
