tirsdag den 3. december 2013

Ligger Nyborg i Nordkorea?

Der afholdes møde i "Folkets hal", Nordkorea

Efter nærlæsning af flere af dagens aviser og tv-kiggeri sådan i almindelighed, må man spørge sig selv: hvad er højest. Et tordenbrag eller Rundetårn? Det vrimler med sensationer, konflikter og dårlige nyheder af forskellig slags. Og hvad er værst? Det værste er ikke det nedenfor omtalte, men måske tager det prisen, som det frækkeste. Hvordan danskere kan deltage i udlandet, som kontrollanter af dér afholdte valg, for at hindre at der laves numre, kan godt nok undre, når man hører om fremgangsmåden ved kommunevalget i Nyborg. Og desværre finder den slags også sted andre steder her i landet. Dette er derfor ikke en avisand!

"Nyborg
Efter byrådsmødet på Nyborg Rådhus mandag aften afkrævede flere journalister den kontroversielle partihopper Jan Reimer Christiansen svar på, hvorfor han pludselig konverterede fra S til V. Og det skabte tumult.
En TV-fotograf fik sine bukser revet i stykker, og en journalist røg i gulvet, da der efter byrådsmødet på Nyborg Rådhus mandag aften opstod tumult, skriver fyens.dk.
Flere journalister afkrævede Jan Reimer Christiansen, der fredag konverterede fra Socialdemokratiet til Venstre og dermed kuppede S-borgmester Erik Christensen til fordel for Venstres Kenneth Muhs, en forklaring på hans skifte. Men Jan Reimer Christiansen nægtede at svare på spørgsmål, og hele situationen endte i skubberi.
»Jeg tager fandeme til Nordkorea,« råbte en af journalisterne ifølge fyens.dk med henvisning til, at politikeren nægter at forklare sig, og at han havde partifæller, der agerede bodyguards, med.

Kort forinden var Kenneth Muhs som ventet blevet valgt til Nyborg Kommunes kommende borgmester. Det skete under høje buh-råb og hånlige grin fra de omkring 100 utilfredse borgere, der havde fyldt tilhørerpladserne i byrådssalen.
Og mens Kenneth Muhs fik borgmesterkæden hængt om halsen, havde yderligere 600 borgere samlet sig uden for rådhuset for at protestere mod, at byrådet valgte Kenneth Muhs i stedet for Erik Christensen, som vælgerne ellers pegede på ved kommunalvalget 19. november."
(Ovenstående kursiverede tekst er citat fra www.b.dk)


Der opstod voldsom tumult, da journalisterne ville stille spørgsmål til partihopperen i Nyborg, Jan Reimer Christensen - før S, nu V (nr. 2 fra venstre) - da han med sine bodyguards forlod byrådet efter endt konstituering


Verner