Vi står i problemer til halsen!

Lisbeth Knudsen, chefred.

De fleste, der kan dansk, kender en sproglig variant af overskriften!

Det var Lisbeth Knudsen, chefred. Berlingske Tidende, der ved årsskiftet udtalte noget i retning af, at der var ingen grund til at antage, at der ville blive færre krige og konflikter i det ny år.

Det kom til at passe - lige i den grad.

I Ukraine er der forhandlet en våbenhvile, formidlet af Putin, Merkel og Hollande. Russerne sad med den bedste hånd og tog hele gevinsten. Det er usikkert om våbenhvilen vil holde. Efterfølgende skruer EU op for div. indgreb mod russiske politikere, så deres indestående i banker i EU indefryses og de forbydes rejser i og til EU. 

Det bliver ikke det sidste vi hører til Ruslands ekspansionstrang. Tro mig!

Det græske gældsspørgsmål er uafklaret. Tyskerne, der er de største långivere nægter at eftergive grækerne deres gæld. Møderne om denne sag fortsætter. Kan man forestille sig grækerne forlade unionen?

IS fremturer og halshugger 21 kristne, ægyptiske gidsler. Det regner med bomber over denne selvudråbte pariastat. Det koster selvfølgelig IS kæmpetab, men endnu er dette rablende vandvid ikke bragt til ophør. Situationen i de muslimske lande har skabt enorme flygtningestrømme, som ingen ved, hvad de skal stille op med. Det Arabiske Forår bragte ikke lykken med sig. 

Prisen for råolie er kollapset, men dog på det seneste lettere stigende. Mange landes økonomi er nu helt til rotterne, deriblandt adskillige arabiske lande og Rusland.

Europa er aldrig rigtig kommet sig efter finanskrisen. De sydlige lande, Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland, besidder nu en økonomi, der præger disse samfund, med fattigdom og stor arbejdsløshed til følge. Meget stor.

Den muslimske terrororganisation Boko Haram myrder og skænder stadig som vanvittige i flere afrikanske lande. Det ser ikke ud til, at der kommer et indgreb mod de afsindige. Uhyre mange mennesker lider under disse myrderier.

I København opsøgte en muslimsk galning et møde på Østerbro medbringende et automatvåben. Han skød ind gennem vinduerne, det lykkedes ham heldigvis ikke at komme ind. Et menneske blev dræbt, tre politifolk såret. Senere opsøgte han den jødiske synagoge i centrum af byen. Her lykkedes det ham heller ikke at komme ind, men dræbte en dørmand og sårede to betjente. Noget senere fik politiet kontakt til ham og dræbte ham i en skudduel. Wonderful Copenhagen?

Om der ikke mangler noget i denne relativt set korte fremstilling af løbende konflikter? Absolut, men hvem orker mere lige nu?


Verner

Den Glade Enke

Medvirkende bl.a.: 

Renée Fleming, Kelli O’Hara, Nathan Gunn, Alek Shrader og Thomas Allen. Dirigent: Sir Andrew Davis. Iscenesættelse: Susan Stroman

Enken er en operette af Franz Lehár, en charmerende gang nonsens iklædt herlig musik og med masser af ørehængere, dvs. rigtig gode melodier. Det har nok redet stykket fra at blive glemt. Selve genren er en døende kunstart, undtaget måske i de tysktalende lande. Det er rigtig kedeligt, for en masse god musik forsvinder samtidig med.

Overværet i går lørdag, i Opera Bio, transmitteret fra Metropolitan Opera i New York, var charmen intakt og den musikalske udførelse hvilede i de bedste hænder.

Operabio:

”Sopranen Renée Fleming er centrum i Lehárs sprudlende operette, når The Met lader champagnepropperne springe på den lille fallittruede (og fiktive) balkanstat Pontevedros ambassade i Paris. Her fejrer man storhertugens fødselsdag. Den vigtigste af gæsterne er den unge enke Hanna Glawari, som har arvet 20 millioner efter sin mand. Denne formue kan redde Pontevedros økonomi, og ambassadøren baron Zeta søger en landsmand, der kan gifte sig med Hanna, og dermed frelse fædrelandet.”

MET’s (Metropolitan Opera) opsætning var morsom. Meget flot. Orkester og sangere som en drøm, meget bedre gøres det ikke, og over alle strålede sopranen Renée Fleming, overdådigt syngende og agerende som Hanna Glawari; Den Glade Enke. Med en Renée Fleming i topform oplever man skønsang næsten uden sidestykke. Overdådigt. I dag er hun i midten af 50’erne, pragtfuld ved stemme. Og sikke en tekstudtale. Det er fænomenalt.

Og så var der CanCan udført af MET’s flotte dansere – Oh la la!

Verner

Fra en opsætning i Chicago

l'Empereur

Siden afslutningen af Anden Verdenskrig, har det været muligt at opretholde fredelige tilstande i Europa, først og fremmest pga. forsvarspagten Nato. Undtagelser har været Sovjetunionens gentagne overgreb på sine allierede (lydstater), og den krig, der fulgte af Jugoslaviens opløsning. Natolandene har haft en lang periode uden krig. Med Sovjetunionens sammenbrud, fulgte en opfattelse af muligheden for en endnu længere periode uden intereuropæiske konflikter; krig i Europa.

Med den tiltagende velstand i Rusland pga. de store olieindtægter, og Putins vej til den totale kontrol med sit land, ser det ud til, at tanken om et Europa uden krig skal lide skibbrud. For øjeblikket foregår der en voksende militær konfrontation i Østukraine orkestreret af Rusland. Først anneksionen af Krim, dernæst forsøg på at sikre sig, i det mindste, en luns af Ukraine. Salamimetode. En lille skive af gangen.

I denne eftermiddagstime er Merkel og Hollande landet i Moskva for at forhandle en varig fred med Putin, så krigen i Østukraine kan stoppes og blodsudgydelserne ophøre. Det er så heldigt, at der er vist så meget mådehold, at man ikke for længst er havnet i en meget stor militærkonflikt med Rusland som modpart.

Vil en sådan forhandling stoppe Putin og Ruslands aggressioner? Godt spørgsmål, ikke? Hvorfor skulle en diktator som Putin bare opgive sine planer for de tidligere russiske delstater?

Det bliver desværre næppe tilfældet!

Verner

En for alle, og alle for sex, drugs and rock’n’roll

De 3 Musketerer i Gasværket!

Tom Jensen , Peter Oliver Hansen og Jens Andersen
 som de tre musketerer og Trine Pallesen som Mylady
Foto: Robin Skjoldborg

Vi taler om forestillingen De Tre Musketerer i Østre Gasværk, Kbh.

Østre Gasværk var tidligere et gasværk. I mange år nu teater og et temmelig populært af slagsen.

Lørdag aften spilledes den sidste af forestillingerne i en moderne opsætning af De Tre Musketerer, som Rock-Musical i Gasværket. Rock-Musical! (sic!) Nu fortsætter stykket som turné rundt om i riget.

Og hvem skulle have troet, at Alexander Dumas den ældres stykke kunne piftes sådan op med rock. Mange forskellige udgaver både på film, teater og tv har man set, men ikke dette. Før nu altså. Stykket fulgte forlægget.

Der var fuld gang i løjerne, meget morsomt lavet med en masse krydshenvisninger både sprogligt og musikalsk. Scenografien var outstanding; aldrig set før. Det var samtidig rock for fuld udblæsning, havde jeg og mit selskab siddet tættere på, var vi endt med en høreskade. Publikum var tilfreds.

Det var også sjovt! Rigtig sjovt.

Det var rock’n’roll!

Fra en mere seriøs opsætning. Sikkert ikke så morsom.
- Og uden rock!

Det er samtidig en helt anden oplevelse at gå i teateret, end i biografen. Folk er forventningsfulde, glæder sig, er pænt påklædt. Og så er der en herlig bar til pausen, hvor man kan få sig et glas.

Stykket burde også i provinsen få stor tilstrømning.

Verner