-og den glade familie
Vi tv-seere bliver på det nærmeste bombarderet med livsstilprogrammer af meget svingende kvalitet. Det gælder også den del af disse programmer, der omhandler mad. En vigtig ting, mad altså. Vi har som tv-seere set utallige chefer trylle i køkkenet, så vi har stort set fået nok, havde det ikke lige været for fænomenet Jamie Oliver. På tv fremstår han fuldstændig ukunstlet, som en glad dreng næsten, havde han ikke lige været 36 år og far til fire børn, såvidt jeg selv lige kan se på billeder. Hans pædagogiske indsats for bedre mad, og for bedre, slankende mad til skolebørn fortjener megen ros, og det skal han også ha’. Endnu huskes starten af tv-programmerne med Jamie Oliver, som ganske ung, kørende rundt på en scooter for at købe madvarer til udsendelsen, Rigtig sjovt var det.
Men det som interesserer mig mht. til Jamies evner som kok, er den mad han foretrækker at fremstille. Ikke at det lige netop er slankemad, slet ikke, men det ligner og minder om fransk og italiensk mad, når det er bedst. Sådan en slags fransk/italiensk bedstemorkøkken, som jeg selv har mødt og nydt på mange rejser i provinsen i Frankrig, og på rejser i Italien. Hos Oliver er der ikke noget Nyt Nordisk Køkken eller la Nouvelle Cuisine Francaise. Heldigvis. Det er rigtig mad, lavet af mennesker, til mennesker, med smagen absolut i højsædet, og så ser det bandsat lækkert ud. Hver gang føler jeg mig hensat til Frankrig, helt ærlig. Bravo Jamie, hos dig ville jeg gerne spise rigtig ofte, så kunne jeg også lære en hel del, skulle jeg mene. Og det er vel ikke så ringe, vel?
Verner
Vi tv-seere bliver på det nærmeste bombarderet med livsstilprogrammer af meget svingende kvalitet. Det gælder også den del af disse programmer, der omhandler mad. En vigtig ting, mad altså. Vi har som tv-seere set utallige chefer trylle i køkkenet, så vi har stort set fået nok, havde det ikke lige været for fænomenet Jamie Oliver. På tv fremstår han fuldstændig ukunstlet, som en glad dreng næsten, havde han ikke lige været 36 år og far til fire børn, såvidt jeg selv lige kan se på billeder. Hans pædagogiske indsats for bedre mad, og for bedre, slankende mad til skolebørn fortjener megen ros, og det skal han også ha’. Endnu huskes starten af tv-programmerne med Jamie Oliver, som ganske ung, kørende rundt på en scooter for at købe madvarer til udsendelsen, Rigtig sjovt var det.
Men det som interesserer mig mht. til Jamies evner som kok, er den mad han foretrækker at fremstille. Ikke at det lige netop er slankemad, slet ikke, men det ligner og minder om fransk og italiensk mad, når det er bedst. Sådan en slags fransk/italiensk bedstemorkøkken, som jeg selv har mødt og nydt på mange rejser i provinsen i Frankrig, og på rejser i Italien. Hos Oliver er der ikke noget Nyt Nordisk Køkken eller la Nouvelle Cuisine Francaise. Heldigvis. Det er rigtig mad, lavet af mennesker, til mennesker, med smagen absolut i højsædet, og så ser det bandsat lækkert ud. Hver gang føler jeg mig hensat til Frankrig, helt ærlig. Bravo Jamie, hos dig ville jeg gerne spise rigtig ofte, så kunne jeg også lære en hel del, skulle jeg mene. Og det er vel ikke så ringe, vel?
Verner
Ingen kommentarer:
Send en kommentar