Knæk cancer 2013 på TV 2

Uge 43 (denne uge) løber TV 2’s kampagne af stabelen. For et år siden havde tv-stationen en tilsvarende kampagne, hvor der blev indsamlet 110 mill. kr., som efterfølgende er blevet brugt til forskningformål vedr. kræftbekæmpelse.

1 ud af 3 får kræft, og vi er alle berørte af kræft i et eller andet omfang. Om det er naboen, kollegaen, konkurrenten – eller os selv! Mange organisationer støtter TV 2’s kampagne, foruden naturligvis privatpersoner. Mange har oplevet nære familiemedlemmer, venner og bekendte forlade denne verden på grund af den frygtede sygdom. Og forunderligt mange bærer selv på sygdommen. Lever med den, så godt det nu kan lade sig gøre. Lever med den og måske dør med den - eller af den. Alle ved det. Noget mere må gøres, end der i forvejen bliver gjort. Derfor er TV 2’s kampagne mere end velkommen.

Så sent som i morges talte jeg med en bekendt, der sjovt nok har samme fornavn som jeg, men det essentielle i samtalen var, at han, der også lider af prostata-kræft, der som nævnt en passant kan være dødelig, fornylig er blevet opereret for sygdommen, nu ville have mig til at fortælle sig, hvordan hans sygdom vil udvikle sig. Det skal siges, at hans såkaldte PSA-tal er lidt for højt, men faldende, som følge af en supplerende strålebehandling. Men – jeg var ude af stand til at fortælle ham, hvorledes det vil gå. Alle sygdomstilfælde af den art er forskellige, og jeg kunne derfor kun råde ham til at tale med de læger, som han hele tiden frekventerer. Der var ikke andet at gøre end at opmuntre ham, det bedste jeg nu kunne. Han virkede meget berørt af sin situation, men livede lidt op. Frygten er blevet hans følgesvend. Frygten for, hvad der vil ske med ham, for hvordan sygdommen vil udvikle sig, for konsekvenserne af det og for en måske alt for tidlig død. Han står som tidligere nævnt ikke alene her.

Om jeg forstår ham? Ja, det gør jeg.

Igen i år havde "Hvem vil være millionær?" fornøjelsen af at indlede TV 2s store Knæk Cancer-uge, hvor der blev samlet penge ind til at bekæmpe den farlige sygdom, som hver dag koster 42 danskere livet. Det var skuespiller Søs Egelind og producer og dj Rune RK, der var aftenens gæster i de varme stole hos Hans Pilgaard. Begge har haft kræften tæt inde på livet og havde derfor et stort ønske om at spille en rigtig flot check hjem til det gode formål. Og for kun anden gang i programmets historie kunne aftenens gevinst blive på hele to millioner kroner. HTH Køkkener havde nemlig lovet at fordoble aftenens præmie!

Sådan gik det desværre ikke.

Verner

Automne

Der er fuldstændig stille derude en efterårsdag som i dag, tyst, det er, som står naturen og ruger, venter på nogen eller noget, knapt en lyd høres, kun ganske sagte de faldende blade. Forfaldets pragt præger skoven og markerne, en død i blændende skønhed. . . 

”Store bløde landskaber

hvor kun gamle skovhuggere høres med deres økser”

"Gyldenbrunt blad på blad

falder fra høje akacietræ’er.

Sommer smiler forbavset svag,

I sin havedrøm, døden nær."

http://www.youtube.com/watch?v=oFZCVfRv_HA

Verner

Enhver må klare sig selv!

Indianer

Enhver må klare sig selv!

Sådan må kravet have været fra starten, da de første nybyggere ankom fra den gamle verden for at kolonialisere det ny land på den anden side af Atlanterhavet. En rigtig mand (og kvinde) klarede sig selv, var deres egen lykkes smed. Ingen fortæller om medaljens bagside, om alle de, der ikke kunne leve op til dette must. Udvandrere fra fattige lande i Europa, der ikke kunne klare sig i dette ny land, som enten levede et forfærdeligt fattigt liv, eller bukkede under for det ny livs barske alvor. Og tilværelsen dengang kunne være meget barsk, med sygdom, nød, fattigdom og tidlig død. Utallige farer lurede på én derude.

De må have drukket andet end tea?

Ser vi på dagens USA, er meget forandret i løbet af de 400 år, der er gået fra kolonialisationens start og til i dag. Desværre er det store smukke land, Guds eget land, efterladt godt på hælene i kølvandet på den gigantiske finanskrise. En kæmpe nedtur. Det ser desværre også ud til, at The Tea-party skal bringe nationen tilbage til nul. Zero. Et er, at der ikke kan skabes enighed mellem senat og kongres om finanslov, men om få dage rammer man Over there gældsloftet, og skal det Konservative Parti igen vælte læsset med et konsekvent nej til at løfte dette gældsloft, stærkt anført af The Tea Party, får det verdensomspændende følger, fuldstændigt katastrofale. Helt uoverskuelige. USA’s gæld er ustyrlig høj, nødvendiggjort af finanskrisen. Bare for at holde nationen kørende i en vis udstrækning.

Det er her den 17. i denne måned, det afgøres.

Pas på derude, det bliver hajfyldt farvand!

Gunslinger

Rattlesnake

Prærieulv

Borgerkrig

Verner

Majestic Maersk

Prinsessen døber Majestic -
Man kan komme langt med et smukt udseende
og en fin intelligens!

Kæmpeskibet kan ses langtfra Langelinie-kajen, hvor det i disse dage ligger. Helt oppe ved Østerport Station ses toppen af overbygningen på giganten. Det er verdens største skib pt. Beregnet på containertransport. Det kan fragte mange flere containere end andre skibe for tiden. Og her er tale om mange flere. Naturligvis er det et fantastisk syn med en kæmpe af denne størrelse, og de 40.000 billetter var revet væk på et øjeblik. De blev sandsynligvis solgt over nettet. Her sov man (jeg) i timen. Jeg ville godt have været rundt og set det indvendigt, men chance-køen rakte herfra og til Roskilde og tilbage igen. Jeg gad simpelthen ikke stå der i det fantastiske efterårsvejr, som det har været i dag. Men selvfølgelig går man en tur langs skibet og tilbage for rigtig at se på det. Hold da op, hvor er det gigantisk, sjældent eller aldrig har man set magen. På tilbageturen gik jeg oppe på balustraden, eller hvad man skal kalde det, godt hævet over vej-niveau, og her spadserede Michael Pram Rasmussen, Maersks bestyrelsesformand, sammen med et selskab, ude for at syne skibet kunne man tro. Har han ikke andet at foretage sig med sådan et kæmpefirma?

Majestic Maersk til havs

Ved kaj på langelinie

Her set nede fra kajen

Michael Pram Rasmussen
Maersk Bestyrelsesformand

Verner

Pigen under skabet

Lørdag aften var jeg til en 65 års fødselsdagsfest og fik desværre ikke set tv-programmet på DR 2 Tema - åbenbart om skibskatastrofer og pludselig død. Men jeg har tidligere hørt et interview med og læst om Morten Boje Hvid, der blev reddet ved Estonias forlis i 1994, hvor 852 omkom, ganske få blev reddet. Det var simpelthen forfærdeligt. Han konkluderer selv, at kun selvopholdelsesdrift, også kaldt egoisme, bevirkede, at han overlevede. Han kunne have taget hånd om sin kollega i kahytten. Det gjorde han ikke. På vej op i det kæntrende skib mødte han mange desperate og tilskadekomne mennesker, blandt dem en pige, der sad fast under et skab. Men han standsede ikke for at hjælpe. Han ville overleve. Det lykkedes ham at overleve, som en af de få.

Dette er ikke en kvababbelse over, hvad Morten Boje hvid gjorde eller ikke gjorde, jeg tror selv, at jeg ville have reageret på samme måde, for ikke at drukne i dybet, gå ned med skibet. Ynkeligt omkomme.

Først sidst i livet vil vi lære, hvordan det er, når det er slut, heldigvis, hvis vi ellers er nærværende på det tidspunkt. Alle kommer til at erfare det, her føler jeg mig sikker.

Men pigen, én af de mange, der omkom, da Estonia gik ned, fordi hun sad fast under et skab, ikke kunne få hjælp, måtte se en mulig hjælp styrte forbi sig og erfare, at livet nu var forbi. Hvilke tanker har gået gennem hendes hoved? Det kan ikke være mere forfærdeligt vel?

- Jo, jeg føler mig sikker på, at jeg ville have gjort som Morten Boje Hvid, havde jeg kunnet!

Nej, jeg ser ikke mig selv som følelseskold!

Morten Boje Hvid

Verner

Mutti ist noch bei uns . .

Nej - Det er ikke fru Merkels vægt, vi taler om her!

Det tyske valg er et overstået kapitel. Det blev en knusende sejr til Frau Merkel. Nu følger så forhandlinger om regeringsdannelse, måske bliver søsterpartierne CDU/CSU alene om regeringsmagten. Det vides ikke for nærværende. I Sydeuropa er de gældsplagede lande sikkert mere end kede af resultatet, selvom de i virkeligheden burde være himmelhenrykte. Var andre kommet til fadet, havde disse lande fået af grovfilen, selv om det er den forkerte vej at gå. Ingen ved hvorhen en ny Merkel-regering vil føre os. Der kan for den sags skyld ske hvad som helst. Nato- eller Eu-lande kan begive sig ind i en ny krig i Mellemøsten, England kan melde sig ud af EU, finanskrisen kan forværres, etc., etc. Det er helt åbent. Mht. til de Sydeuropæiske lande, skal de være glade for Fru Merkel, tænk hvis Jernkansleren Otto von Bismarck havde været tysk leder i dag. Man kan ikke tænke sig en mere moderat tysk kansler end netop Fru Merkel. I øvrigt, så vidt jeg selv har forstået, har Fru Merkel og kolleger så rigeligt at se til hjemme. Der er masser af problemer. 

Otto von Bismarck

Den forhenværende franske præsident Nicolas Sarkozi havde et særdeles fint forhold til fru Merkel, og et skarpt blik. Han skulle have ymtet noget i retning af:

”Hun klager over sin vægt, men hun tager da to gange af osten!”

Nicolas Sarkozy

Verner

La France

Haute-Cotês de Nuits

Lige hjemkommet fra en cykelferie i Frankrig, nærmere betegnet Bourgogne, gør man sig nogle tanker om turen. Var Frankrig nu også lige så dejlig som på tidligere ferier, var man selv lige så optaget af det smukke land, var maden, vinen, seværdighederne stadig, som husket fra tidligere?

Stort set.

Cykelferien var en pakkeløsning købt hos Merlot Tours i Danmark, bureauet som elleve gange før har stået for mine og fruens cykelferier, altid en fornøjelse. Det var det også denne gang.

Vejret var ikke det bedste. Køligt, overskyet, af og til regnende.

Seværdigheder var der ikke ret mange af, pga. at turen foregik ude på landet, selve cykelturen var seværdigheden. De valgte hoteller lå i ganske små byer, hvor der intet var at opleve, når man nåede frem. Intet. Nul. Der var kun dagens middag på hotellet. Fransk mad. Uhm. En undtagelse var Auxerre by. Dér var endelig noget at se. Og så lige gensynet med Nivernais-kanalen, på hvilken vi har sejlet med gode venner, et kært minde. Og så var der, ikke at forglemme, vinmarker, som lå højt oppe, når man var på cykel. Sådan rigtig højt oppe.

Foie gras
Fedtlever

Maden var de fleste steder på hotellernes restauranter en oplevelse.

Foie gras, røget andebryst, kalvebrisler, pot au feu, Oeufs en Meurette, franske oste etc., etc.  

Salat med røget andebryst

Riz de veau:
Kalvebrisler

Pot au feu:
Sammenkogt ret i gryde

Oeufs en Meurette:
Pocheret æg i rødvinssauce

Epoisses:
Bourgogne ost

Hvad skulle man ønske sig mere? 

Chablis

Ja, ikke sandt?

Oven på alt dette føler man (jeg) næsten trang til at sige:

Vive la France

Vive l'Empereur

Verner