Flygtninge?

Man møder gentagne gange de forfærdelige tal om flygtninge, hvoraf der for nærværende skulle være sådan cirka 60 millioner på verdensbasis. Tallene stammer fra nyhedsmedier, aviser, tv m.m. Jeg har også selv været med til at forarges. Og vist er det sandt, at der er mange flygtninge. Mange reelle flygtninge, men tallene dækker også over en migration, jeg vil hellere kalde det en folkevandring. For det er, hvad der er tale om. Så sent som i dag kan man læse i Berlingske Tidende, at flygtninge fra Balkan strømmer til EU i stor stil. I første kvartal af 2015 kom 61.000 flygtninge fra Balkanlande til EU, fordi de er ved at miste håbet om en bedre fremtid. De kommer fra Kosovo, Albanien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Makedonien. Her er vi fremme ved sagens kerne. Disse mennesker er asylansøgere, altså ikke flygtninge. Hvorfor skulle man give disse borgere i Balkanlandene asyl? Hvad med om de reformerede deres egne lande, blev der, fik bygget noget op, fik ændret forholdene. Hele Afrikas, Mellemøstens, Fjernøstens og Balkans befolkninger hverken kan eller skal bo i EU. Slet ikke i Danmark, der er så lille bitte et land med kun fem millioner indbyggere. Danmark er ikke et indvandrerland. Det er et land, der i den grad skal passe på ikke at blive et land, hvor den oprindelige befolkning bliver en minoritet. I forvejen er der for mange utilpassede, utilfredse tilkommere. Mennesker, der ikke anerkender forholdene og kulturen i det land, hvor de har slået sig ned. Og det i et land med kun fem millioner indbyggere. Det er Danmark!

De 60 millioner er ikke flygtninge. Mange af dem er reelle flygtninge, men i virkelighedens verden taler vi om en gigantisk folkevandring.

Verner