onsdag den 12. oktober 2011

Jyske bank

Jyske Bank skal betale for tab i hedgefond

Jyske Bank skal betale erstatning til et anpartsselskab, der har tabt ca. 800.000 kr. i hedgeforeningen Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer. Det har Østre Landsret afgjort. Sager for 800 mio. kr. er på vej. Landsretten fandt, at Jyske Bank var ansvarlig for anpartsselskabet D’s tab, fordi banken ikke havde ydet tilstrækkelig rådgivning. Anpartsselskabet investerede ca. 1 mio. kr. i hedgeforeningen i oktober 2007 efter et enkelt møde med Jyske Bank. Størstedelen af investeringen blev tabt under finanskrisen i oktober 2008.
Østre Landsret har i dag kun truffet afgørelse i den første af sagerne mod Jyske Bank. De samlede krav udgør ifølge banken ca. 800 mio. kr. Begrundelsen fra Landsretten er, at hedgeforeningen er et forholdsvis kompliceret investeringsprodukt.
Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer blev markedsført som et obligationslignende papir, men endte med at koste kunderne ca. 800 mio. ud af den milliard, der blev investeret.
Pengeinstitutankenævnet har tidligere tilføjet Jyske Bank en perlerække af klare nederlag i sagen om de mange kunders tab, men Jyske Bank har nægtet at følge kendelserne. Derfor er en stribe sager nu på vej i retten, med langt de fleste samlet i en historisk fællessag af Forbrugerombudsmanden.


Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar