søndag den 27. februar 2011

Debatten 2


I et indlæg i DR KoncertHuset’s program for den kommende sæson tydeliggør forfatteren Knud Romer hvor meget kunst og kultur, i dette tilfælde musik, egentlig betyder. Ydermere har det så den fordel, at her er et menneske, der er så ekstremt velformuleret, at han kan sætte ord på de tanker og meninger om musik, som jeg desværre aldrig selv har evnet at formulere tilstrækkeligt godt og tydeligt.


Knud Romer

Jeg er afhængig af klassisk musik

Musikken har en ekstrem indflydelse på vores adfærd og vores oplevelser. Den påvirker nervesystemet direkte og former alle de virkelighedsbilleder, vi danner. Hvis man er et følsomt gemyt, så kan klassisk musik åbne for en hel verden. De store komponister manipulerer med vores følelser på en så dyb og kompleks måde, at det er fuldstændig enestående.

Lytter du til klassisk musik, når du skriver?

”Jeg er afhængig af klassik musik i sådan en grad, at det helt bestemmer min måde at tænke på. Jeg ville ikke kunne skrive uden. Den klassiske musik har åbnet for, hvad jeg er i stand til at opfatte af virkeligheden. Den giver mig muligheden for at tage fat i en flig af menneskehedens bevidsthed. I dag skal alting være forudsætningsløst, men det betyder, at der hverken er noget i går eller i morgen. Den gamle klassiske musik er en tidsmaskine, der som intet andet kan sætte os i kontakt med menneskeheden. At DR SymfoniOrkestret opfører alle Schuberts symfonier fra ende til anden er helt vildt og måske på grænsen til at det kan lade sig gøre. Men det er tegn på, at dannelseskulturen eksisterer. At mennesket opfattes som et tænkende væsen. Hvis ikke det er vigtigt at tage menneskeheden alvorligt, hvad er så vigtigt? Hvis der ikke længere må være plads til det gode, smukke og sande, kan man lige så godt klippe ørerne af folk.”


Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar