fredag den 3. april 2009

Dansk landshold til VM?

Søren Larsen
Dansk forward


DANMARK – ALBANIEN 3 – 0 !

I det danske fodboldlandsholds bestræbelser på at kvalificere sig til den forestående VM-turnering, lykkedes det onsdag aften, i indeværende uge, at slå Albanien på hjemmebane i Idrætsparken i København med 3 – 0.
Så langt, så godt.
Efter de første 5 kampe i puljen, fører de stærke danskere puljen suverænt, og ses at have et supergunstigt udgangspunkt for at vinde denne og kvalificere sig. Nu mangler blot at Olsen og gutterne tager stikket hjem. Det er nu fuldstændig op til dem selv, og mons tro ikke, de skulle klare dette?
Det Olsen har ventet på, i et par år snart, er hurtige, unge, boldsikre typer, med vindermentalitet. De er nu dukket op, og det går over stok og sten. Manglen på disse typer medførte også, at det danske landshold ikke kvalificerede sig til deltagelse i de seneste to slutrunder; Em og VM.
Denne gang skulle den gerne være der. I dagens fodbold vindes ingen ting, hvis ikke man råder over unge, meget hurtigt spillende typer.
I onsdagens kamp manglede desværre Thomas Rasmussen (BIF), der har været skadet, men som nu er stærkt på vej tilbage til toppen. I sær Rasmussens giftige indlæg fra fløjen ville have sikret danskerne en større sejr end bare 3 – 0.
Mht. til forsvarsspillet savnes mere tyngde og stabilitet, især hvis det lykkes danskerne at komme til VM. Det er pt. det svageste led i kæden.
Jeg sidder og lurer på, om ikke fætteren igen skaffer et par billetter, så vi ved den næste hjemmekamp kan sidde sammen og nyde kampen, og ikke som sidst under landskampen mod svenskerne, hvor alt gik så grueligt galt, sidder i hver sin ende af stadion.
Hvem ved?

Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar