mandag den 20. april 2009

Baader-Meinhof

Baader-Meinhof (RAF)
Den Tyske film Baader-Meinhof Komplekset er lige på trapperne. Vi er nogle, der husker den utrolige tid, ovenikøbet ganske godt. Det er en filmatisering af Der Spiegels forhenværende chefredaktør Stefan Austs bog; Der Baader Meinhof Komplex. Ifølge Aust, har ingen af de overlevende fra gruppen (RAF), selv efter lange fængselsophold, nogensinde udtalt, at de angrer deres grufulde handlinger; mord, bortførelser, bankrøverier, etc., etc. You name it. Man har svært ved at tro det, men personligt hørte jeg forleden Aust selv udtale dette i tv. Han har udført et stort research for at skrive bogen og har alderen til at have oplevet tiden. Han er sandhedsvidne.

Blekingegadebanden
Blekingegadebanden (dansk film), så jeg fornylig sammen med vennerne fra vores lille, eksklusive Seksmandsklub. Filmen var helt utroligt vedkommende, og banden er vel en dansk pendant til Rote Armee Fraktion, omend i mindre omfang. I den danske film ser og hører man godt nok et tidligere bandemedlem angre. Også lige i den grad. Den kan anbefales.

Den Demokratiske Terrorist
Skulle man have mere appetit på den tids voldelige begivenheder, skal også her på det varmeste anbefales Jan Guillous bog Den Demokratiske Terrorist. Bogen omhandler den stærkt voldelige nedkæmpelse af RAF. Trods sit makabre emne både meget vedkommende og uhyre spændende.

Det er blevet tid for et opgør med med de stærkt voldelige, socialistiske, fundamentalister, en flok fantaster, der så sig i stand til alt i en for dem hellig sags navn.



Verner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar