Når jeg ser tidens store fodbold-idoler, enten live eller på tv, skuffer disse, tidens store boldspillere ofte. Det er, som om de er tilfredse med, hvad de har nået, og derfor ikke rigtig er på - altså på kampdagen. Eller også er det en slags opfattelse af, at alting var bedre før i tiden, også fodboldspillerne. Det kan også være, at de spiller for mange kampe nutildags. Så en del af disse idoler falder igennem, når man sådan sider og ser på deres præstationer.
Men ikke Steven Gerrard.
Han er en pragtfuld boldspiller. Det er som han siger til modspillerne: "Come on, let's play ball!"
Og det gør han så. God tekniker, vindertype, der aldrig giver op, et omvandrende kraftværk. Powerhouse kalder de det i England, landet hvor fodboldspillet blev opfundet (heldigvis). Her er en spiller, der er fuldt på højde med fortidens store stjerner, en spiller, der selv er en megastjerne og lever op til sin status på banen.
En anden ting er så, at nutidens fodboldstjerner går i byen for at fejre en sejr, hvad de ikke burde af hensyn til den fysiske form. Det gjorde Gerard så også for nylig, efter han igen havde været primus motor i en overdådig nedsabling af et modstanderhold.
Og under et værtshusbesøg blev han så også indblandet i slagsmål, eller også var det ham selv, der startede, det kan man jo ikke vide. Men i kachotten kom han, sammen med de andre, og blev sigtet for vold.
Han så ikke for godt ud på fotoet, der viser ham i taxa på vej hjem, efter at være blevet hentet af officials fra klubben.
Brødebetynget.
Men Steven Gerrard som fodboldspiller - eminent!
Verner
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar