Fredag til Fredag

Clement Kjersgaard, dansk journalist, skribent og talkshow vært.

Hvis det lige er sådan, at du vil se noget helt forrygende sjovt i tv, nærmere sagt på DR2, er Fredag til Fredag lige sagen. Her optræder Clement Kjersgaard, om jeg så må sige, på slap line, men ikke lige, at den er så slap igen. Jeg selv holder mest af at betragte ham som Danmarks bedste udøver af Standup Comedy. Han er helt usædvanlig morsom, og er en speed-snakker af klasse. Der er fart på, når Clement er i studiet. Det nærmest fyger med morsomheder, som alle har et eller andet link til mere alvorlige ting ude i samfundet. De gæster, han interviewer, får i farten ofte sagt noget, de egentlig ikke havde tænkt sig, og det er jo altid morsomt.
Så var der den fredag aften, hvor blandt andre den underskønne Anna David var inviteret i studiet, kvinden, som mange danske mænd har hede drømme om, og Socialdemokraternes Mogens Lykketoft. Lykketoft var meget indtaget i den skønne Anna, og man forstår ham, og var ét stort smil, da Anna ankom til udsendelsen, dét var morsomt. Nu lykkedes det Clement i ekspresfart at aftvinge den smukke et udsagn om, at hun var glad for mænd, især danske. Nationen åndede lettet op. Clements grin blev endnu meget større.
Just forgangne fredag var der så også en SMS-afstemning, hvor der aldrig blev offentliggjort et resultat, hvilket også var totalt ligegyldigt, for det er bare for sjov alt sammen.

Eller er det i virkeligheden?

Verner

Mallorcas strande

Hotel Amoros
Calla Ratjada
De badende på billedet er forfatteren ubekendt!

Ved en genvisit juni måned 2009 på Kærlighedens Ø, Mallorca, må man efter 25 års fravær naturligvis konstatere, at meget er forandret, en del til det bedre, men langt fra alt. Naturligvis, sådan må det jo være. Selve øen er fortsat en smuk perle blandt de Baleariske Øer, og holder man sig til mindre byer med kun en lille strand, eller på kysterne hvor der ikke er beboelser, eller øens midte, der stadig er rimeligt uforstyrret, er der mange glæder og smukke steder hhv. udsigter. Vi selv boede denne gang sammen med venner på Hotel Amoros i Calla Ratjada, sådan cirka i øens nordøstlige hjørne. Rart og hyggeligt hotel med fin atmosfære og en dejlig mindre by. Langs med havnen var en del restauranter, der var stærkt frekventeret om aftenen af de mange turister, men ellers var den lille by rimeligt uspoleret.
Værre er det, når man besøger Calla Millor eller Alcudia, der blandt en del andre badebyer er rene turistfæller, intet spansk særpræg er ladt tilbage, kun masse-turisme. strandene disse steder er rene fluepapirer. Det er slemt.
Maden? Der findes ikke et oprindeligt spansk køkken tilbage på øen, lader det til. Kun retter, der er beregnet på turisterne, oftest dårligt tilberedt, her er intet at skrive hjem om.
En tur over bjergene til Soller og Porto de Soller er derimod smuk. Cap de Formentor på nordspidsen er et must, og dér er helt utroligt! En sejltur ned langs kysten fra Calle Ratjade og retur, kan også anbefales. En oplevelse. På denne sejltur på en katamaran-færge, blæste det så meget, at folk brækkede sig i lange baner, uha da da, men herlig tur langs kysten.

Verner

Folkeafstemningerne 7. juni 2009 - II

Morten Messerschmidt

Brøndbyøster Station!

Det er torsdag den 4. juni, jeg er på vej til byen og skal med S-toget. Hurtig af sted til Brøndbyøster Station, som er den nærmeste. Hvad er der så lige med den station, sidder du nu og tænker. Der er såmænd da ikke noget. Men da jeg endelig har fået krabbet mig op på perronen, mødes jeg af et fornøjeligt syn. Men samtidig bliver jeg usikker mht. budskabet, for hvad i al verden kan meningen egentlig være, om nogen? På perronen er flere store tre-fløjede reklamestandere. På den første er de to tredjedele af valgannoncen fjernet, en annonce for Dansk Folkedanserparti (ATS), et herværende politisk sammenrend af et parti, den med Morten Messeschmidt, der partout vil have Danmark tilbage. Kun reklamedelen på den tredje fløj, den til venstre, er endnu tilbage. Man ser her Messershmidts arm. Tværs over denne resterende del er skrevet med en kraftig sort spritter:

Gi' os Danmark tilbage
og befri så Kurdistan!

Ikke sandt, man tror det er løgn, og altså er det her sjov eller alvor, tænk en gang på det helt fremragende kommunikationsniveau, som møder beskueren, skal man le eller græde? Man må vælge.
Da jeg entrede S-toget grinte jeg endnu.
Det er Danmark i juni måned 2009. Der er tre dage til Folkeafstemningen.

Verner

Folkeafstemningerne 7. juni 2009

Gå hen og stem!

Den 7. juni dette år finder to afstemninger sted. Den ene er valg til Europa-Parlamentet (Palavermentet iflg. ATS), hvor der skal vælges 736 nye medlemmer.
Det er kun et spørgsmål om dit ståsted, hvem du stemmer på, dvs. hvad din indstilling er til dette europæiske sammenrend af nationer med vidt forskellige interesser, og hvem du synes, der kan indfri netop dine forventninger, om nogen.

Fra officiel side frygtes for alt for lav deltagelse ved denne afstemning.

Den anden er vedr. en ændring af tronfølgeloven, hvilket vil sige om vi danskere er modne til at indføre ligeret kønsmæssig mht. til adgang til at bestige, hvilket ord ikk'?, tronen i påkommende tilfælde.
Efter den nuværende tronfølgelov har drenge og piger ikke lige adgang i retten til at arve den danske trone. Hvis en dansk regent for eksempel har to børn, og den ældste er en pige og den yngste en dreng, så arver drengen tronen, selvom han er yngst.
Ved folkeafstemningen kan du stemme ja eller nej til, om tronfølgeloven skal ændres, så arveretten til tronen går til den førstefødte uanset køn.

Jeg skal ikke beslutte mig for andre end mig selv, men i et moderne demokrati, som vort, burde det være en selvfølge, at vedtage denne ændring. Er det ikke?

Fra officiel side frygtes her for en nærmest katastrofal lav stemmeafgivelse.

For begge afstemningers vedkommende både bør og skal du tage hen at stemme, det er eneste måde at få indflydelse på, for jeg lover dig, at der er mange lande i verden, hvor man ikke har demokratiske tilstande eller borgerrettigheder, som hos os, men meget, meget gerne ville ha' det.

Tag lige den!

Husk nu at stemme på begge dele!

Verner

Barca - United 2-0

En sejr for fodboldspillet!

Onsdag aften i denne uge vandt Barca 2-0 over Manchester United i den europæiske Champions League-finale i Rom. Barca vandt, på det Uniteds manager Alex Ferguson hånligt kalder karrusel-fodbold. Han kunne have sparet sig sine giftige bemærkninger, for United kunne intet stille op mod det spanske stormløb, en ultrahurtig spillestil, der konstant holder modstanderen under pres. Ferguson, der af tidligere spillere betegnes, som en usympatisk stodder (ja, det er ikke mig, der taler her), men usympatisk fremstår han, burde måske også have tænkt på, at mange af spillerne på Barcas hold er gengangere fra det spanske landshold, der blev europamestre i 2008. Hvorfor Barca op til kampen var undertippet, kan man vedblivende undre sig over?
De første ti minutter gled alt i olie for United, englænderne var tæt på at score to gange, men første gang Barcas spillere var over midterlinjen scorede de, altså på første angreb. Det engelske forsvar fik ikke stoppet Samuel Eto'os lynhurtige angreb ind i feltet, og alene med Uniteds pragtfulde hollandske målmand van der Saar, scorede den sorte mand smart med en tåhyler under van der Saars fod, van der Saar, der kommer glidende ud mod Eto'o, løfter sin forreste fod for at afværge den bold, som bliver løftet over ham, tror han, men Eto'o bruger en tåhyler (et stød til bolden med tåen), og stakkels van der Saar, der havde drømt om at vinde Cup'en og trofæet denne aften, oplever at bolden lynhurtigt har passeret under ham. United bagud med 1-0, de fandt aldrig modtræk mod de smarte og hurtigt spillende spaniere. Senere i anden halvleg scorer en af kampens helt store profiler Lionel Messi med et superbt hovedstød til 2-0, og Uniteds mareridt er fuldbyrdet.

Verner

16. juli 1989

I billedet ser man Herbert von Karajan, i baggrunden høres slutningen af Isoldes Liebestot. I et nu klippes til et sted i bjergene. Højt over skoven svæver en kæmpe stor ørn med uhyre vingefang, fuglen svæver i store cirkler og drejer mod kameraet, et skrig kommer fra den, som af ren livsglæde.
Vi er tilbage, med klip af dirigenten, Isolde har sunget de sidste strofer, og op over de vældige klangmasser klinger oboen.
Igen er vi hos ørnen, frit svævende, stolt, langt, langt over skoven.
Et sidste klip af Herbert, som ung, midaldrende og gammel. Da orkestrets sidste enorme klangudløsninger dør ud, ser vi den enkle grav med hans navn, årstal og de smukke blomster.

Eliette von Karajan var naturligvis med i tv-programmet, optaget i anledning af tyveåret for Herberts død. Hun fortalte: ”Vi sidder og taler sammen, Herbert stiller sit glas fra sig, ser mig i øjnene og dør i mine arme”. Hun fortæller det ganske uden sentimentalitet.

Først senere i programmet kommer tårerne.


Verner

Christian Brothers

Forgangne uge udkom der i Irland en rapport på over 2.500 sider, der dokumenterer, at den katolske kirke i den sidste halvdel af 1900-tallet ”systematisk, udbredt, vedvarende, umådeholdent og vilkårligt” mishandlede titusinder af børnehjemsbørn med alle former for sadistisk tortur og nedværdigelse, herunder udbredt pædofili i form af voldtægter af samfundets mest forsvarsløse eksistenser. Det er børn vi taler om!
Kirkens mænd i Irland har brugt de sidste 12 år til delvis vellykkede forsøg på at kneble munden på den kommission, hvis arbejde det var at grave forbrydelserne frem i dagens lys. Endelig er katten så sluppet ud af sækken.
Det er ordenen Christian Brothers, der stod for det værste og mest udbredte misbrug af de børnehjemsdrenge, organisationen beskæftigede i sine vajsenhuse.
Flere af ofrene fortæller Ryan kommissionen, der har bragt overgrebene frem, at de mange gange bad så mindeligt til den gode Gud om, at deres torturbødler måtte gå deres seng forbi, når de om natten var på jagt efter ofre for deres pædofili og almindelig sadisme!


Verner