André Rieu og The Johann Strauss Orchestra

André Rieu?

Johann Strauss d. yngre - himself?

”Johann Strauss Orchestra blev grundlagt af André Rieu i 1987. På tidspunktet for dets første koncert den 1. januar 1988 bestod orkestret af 12 musikere. I 2008 blev orkestret udvidet til 43 medlemmer, og optræder regelmæssigt med gæstemusikere og –sangere. Orkestret er kendt for at udføre klassiske værker med en udpræget uortodoks letsindighed, sjov med publikum og udfører alle former for narrestreger. The Johann Strauss Orchestra består nu af mellem 80 og 150 musikere.”

The Johann Strauss Orchestra

Det er ikke min absolut favoritmusik, der performes, når André Rieu og hans orkester optræder live, i tv eller på DVD. Men festligt er det for det meste. Repertoiret er wienervalse, operetter, musical og populærmusik af alle slags. Bare det lyder godt, og melodierne er populære. Let klassisk. Når man sådan lytter sig ind på præstationerne, må man retfærdigvis sige, at orkesteret er godt spillende, på et vist niveau, uden at være et top symfoniorkester eller philharmonisk for den sags skyld. I et interview blev Rieu spurgt, hvordan i alverden kompagniet bar sig ad med at medtage kæmpekulisserne på deres mange rejser kloden over. Og de rejser tit til klodens fjerneste egne. De rejser året rundt. ”Ingen sag”, sagde den berømte musiker, ”Det er blot en kæmpestor rundhorisont, der stilles op, et lærred, og på dette vises et billede af f.eks. Schönbrun i Wien, intet kan være nemmere”. Sjovt ikke? En dansk tv-station, DK4, viser pt. hver tirsdag aften et af André Rieus mange shows. Det kommer simpelthen bare fra en DVD. Publikum synger med, danser og morer sig. ”Hold op”, siger en nær bekendt af mig, meget nær, ”det er fiktion, du skal ikke tro et sekund på det”. Nej, det er vel også rigtigt?

Mange elsker det.

Der gik lang tid, før det dæmrede for undertegnede, hvorfor dælen André Rieu ser ud som han gør, og hvorfor han agerer stehgeiger foran orkesteret. Jeg må jo være langsom. Det går naturligvis ud på at ligne forbilledet Johann Strauss den yngre. Døm selv.

http://www.youtube.com/watch?v=64-IbA5gGyc

  

Verner  

Nu - Nu skulle det være!

Boldgeniet Christian Eriksen i aktion

Efter vort fodboldlandsholds ene store flop efter det andet i kvalifikationsrunden til VM i fodbold i Brasilien, var tiden kommet til at rehabilitere sig i aftenens venskabslandskamp mod Polen på udebane. Nu skulle vores spillere vise, at de er mere end gode nok, faktisk fremragende.

Da kampen var 4 minutter gammel, siger og skriver fire minutter, scorede det polske landshold til en 1-0 føring. Det var lige på det tidspunkt, at den fremragende, kolde øl i mit glas nærmest visnede.

Åh nej, ikke igen. Jo, den var god nok. Nu var det op ad bakke.

Men i løbet af kort tid fik vort landhold så alligevel styr på sagerne, tiltvang sig overherredømmet på midtbanen og udlignede til 1-1. Det var en sand perle af et mål, direkte på frispark fra 28 m og lige i kassen, kreeret af Christian Eriksen. Hvilken fantastisk detalje, værd at rejse langt efter. Efter kort tid stod den 2-1 i danskernes favør. Ok, min øl var alligevel ikke totalt spildt. Danskerne spillede fornemt fodbold.

Men ak, hvor længe var Adam i Paradis?

Efter en fin start for danskerne i begyndelsen af anden halvleg, fik polakkerne hurtigt bragt sig foran 3-2, så let som ingenting, hjulpet godt på vej af et rystende svagt dansk landsholdsforsvar.

Her var det, at jeg ikke knappede en ekstra øl op. Tænk engang, det smagt mig pludselig ikke mere!

Jeg skal gerne gentage, at efter min mening når vort fodboldlandshold ikke at kvalificere sig til det kommende VM. Det er jeg sikker på, at Morten Olsen også mener, efterhånden. Der bliver vel så heller ikke tale om en kontraktforlængelse for Morten Olsen, desværre?

Landstræner Morten Olsen efter kampen:

”Det er kraftedeme for dårligt”

Verner

Krigerne vender hjem

Ægte gensynsglæde

I den senere tid er de danske styrker i Afghanistan ved at pakke sammen og tage hjem. De første er ankommet, nogle skal blive en rum tid endnu. Og det var så den krig, én blandt flere. Der er ingen stor gensynsglæde fra nationens side, eller rettere befolkningens, for den sags skyld. Det er meget lidt. 

Men kvinderne er glade for at få deres mænd hjem

Dog, man har diskuteret, om vi så vandt krigen eller tabte den. Så langt kom det dog lige de første dage. Men enhver nation bør hylde sine krigere, når de kommer hjem. Krigere, som man sendte til Langbortistan, som skulle risikere livet, eller lemlæstelse i sagens tjeneste. Og hvad var det så lige for en sag? Ja, det var vel nærmest for at slå talebannerne ihjel, ikke? Udrydde dem, ikke? Hvorfor er der ikke store parader, når vore soldater så kommer hjem? Det skylder vi dem da - mindst. Hvordan kan vor nation, som medlem af NATO, en Nordatlantisk forsvarspagt, komme til at føre krig i Afghanistan? Et muligt svar blandt flere er, at det er hvad en vasalstat kan blive tvunget til. Og Danmark er en vasalstat!

Det manglede bare

Verner

Henrik Sass Larsen

Henrik Sass Larsen i fokus efter rokaden

Peter Skaarup: ”Jeg tror aldrig, han har udgjort en sikkerhedsrisiko”

Henrik Sass Larsen blev i går ved ministerrokaden udnævnt til minister, efter en ny sikkerhedsvurdering, siges der.

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti er ikke enig. Og hvor mange er egentlig det. Da diskussionerne om regeringsdannelse efter sidste valg fandt sted i tårnet på Amager, blev Henrik Sass Larsen hurtigt skilt ud, med påstanden om, at han skulle være en sikkerhedsrisiko pga. forbindelser til rockermiljøet i Køge, Køge af alle byer. Vi er nogle, der kender en løgn, når vi hører den. Hvad der egentlig skete, får vi nok aldrig at vide, men meget kunne tyde på, at De Radikale anså ham, og sikkert med rette, for at blive en stor belastning. Den samme forhandling om regering skulle aldrig have fundet sted. I øvrigt er det efter sigende Henrik Sass Larsen, der fik kaldt nuværende statsminister Helle Thorning Schmidt hjem fra EU, da hendes parti ingen rigtig toppolitiker havde. Han har om nogen skabt hende i toppolitik. Hun skyldte. Nu blev han så minister, og med ham får regeringen endelig kant, så det vil noget.

Det bliver spændende.

Verner  

Mordet på Olof Palme

Det følgende beror simpelthen på uvidenhed, som med så mange andre ting. Her gik jeg og troede at med læsningen af Henning Mankells Wallander serie, Jan Guillous Hamilton serie og Stig Larssons Millenium trilogi, havde jeg læst det væsentligste af de utallige svenske krimiforfattere.

Indtil en venlig bibliotekar gjorde mig opmærksom på Leif Gunnar Willy Perssons romaner og især trilogien om Palme mordet:

Mellem sommerens længsel og vinterens kulde

En anden tid, et andet liv

Falder frit som i en drøm

Disse tre bøger skal læses præcis i nævnte rækkefølge (vigtigt).

Stig Larsson

Henning Mankell

Jan Guillou

Det er et større projekt, for her er tale om tre rigtig store og tykke bøger omhandlende mordet på Olof Palme og opklaringen af det forfærdelige mord. Her er naturligvis tale om fiktion, for ingen har endnu klaret at løse gåden og kommer næppe heller til det. Men det kunne have gået for sig, som i de herlige bøger af Persson, hvis hovedperson politichef Lars Martin Johansson, manden som kan se om hjørner, klarer det efter en gigantisk indsats. Det kunne det sagtens!

Leif GW Persson er kriminolog og professor i politiefterforskning ved Rikspolisstyrelsen i Stockholm. Han er Sveriges førende ekspert i kriminalitet og forbrydelse. 

Og så kan han skrive. Undervejs bliver man kolossalt godt underholdt, keder sig ikke et sekund, og det siger dog noget, når man tænker på mastodontbøgerne.

Leif G W Persson

Efterfølgende kan man så læse endnu en kleppert:

Leif G W Persson:

Den døende detektiv

Med samme hovedperson som i trilogien.

Ja, det er en varm sommer, så hvem orker at sætte sig hen og læse politiromaner i metervis? Det er også rigtigt. Men der er alligevel mange stunder, hvor man kan nå at læse lidt på sagerne, og så er det svært at slippe igen!

Prøv!

Verner

le Mont Saint Michel

Forleden afholdtes enkeltstarten i le Tour de France med opløb ved le Mont Saint Michel på Bretagnes nordkyst. Denne etape af det berømte cykelløb blev vundet af tyskeren Tony Martin, manden hvis navn tv-journalister fortsat udtaler på engelsk!

Det skal siges, at det som forventet var et enestående flot syn, bjerget, der står ude i havet med en kirke på toppen. Fantastisk syn. Medrivende cykelløb, faktisk dødspændende. Mens jeg sidder og ser på de store drenge kører cykelløb, dukker ferieminder op fra herlige frankrigsture, heriblandt også et besøg i Bretagne.

Den helt store attraktion er naturligvis le Mont Saint Michel, som på lang afstand skimtes langt ude i kimingen, et imponerende og smukt syn. Også tæt på er det flot. Grunden til min interesse for at se stedet var læsningen af en spændingsbog, som stor knægt, hvis finale foregik på le Mont. Det var også spændende at køre over dæmningen til klippen og besøge denne, havde det smukke sted blot ikke været overrendt af turister. Ak, hvilken nedtur. Men - de andre vil jo også se vidunderet, ikk’?

I dette hjørne af Frankrig har man tidevand; flod og ebbe. Forskellen er simpelthen enorm, her tales om mange meters forskel. Rigtig mange. Det er et fantastisk syn at opleve begge dele.

Crepes Suzettes

Men Bretagne har andre kvaliteter, om jeg så må sige. På det kulinariske felt. Området er kendt for fisk, skaldyr, crepes og calvados. Bland meget, meget andet. Så viser det sig sandelig her på stedet, at næsten alle restauranter og hoteller køber crepes i pakker; færdiglavede! Ny skuffelse. Kun få steder laves de friskbagt, og her, netop her, er de (næsten) på højde med mine egne!

Calvados, æblebrændevin, er en anden stor artikel, selvom Normandiet har ry for at være stedet, hvor man laver Calvados, men det gør man altså også i Bretagne lige syd for Normandiet og med succes. I Normandiet regnes Pay d’Auge for den bedste, men Bretagne er ikke langt efter. De må virkelig have ret så gode æbler.

Mens jeg således sidder og funderer over dette kære emne, og cykelrytterne  kommer farende i et afsindigt højt tempo, skyller jeg gummerne i en første klasses Calvados. Hvor herligt.

Verner

LE TOUR DE FRANCE

Heldig er Bjarne Riis ikke i disse dage, hvor sportsjournalister nærmest står i kø for at ”nedlægge” den forhenværende toprytter og nuværende holdejer. Han skal og må tilstå sit kendskab til doping af en række af sine tidligere stjerner på holdet. De helmer ikke disse sportsjournalister, for hvorfor omtale dagens nyheder, når man selv kan skabe dem? De bebrejder Riis, at han ikke partout ”indrømmer”!

Han må lære at leve med det. De stopper ikke.

Noget værre er det måske, at Riis, der så længe har attrået førstepladsen i holdkørslen, som fandt sted på gårdagens etape, heller ikke denne gang fik skalpen. Alle sejl var som sædvanlig sat til, for at nu, nu skulle og måtte det lykkes.

For det første blev der kørt væddeløb, så det ville noget. Her sloges voksne mænd om sejren. Uhyre spændende løb, som foregik i et kolossalt tempo for topholdene i hvert fald. 60 km i timen. Prøv lige selv det på din cykel. Det kan kun disse atleter. Saxo Bank Tinkoff-holdet, Riss’ hold, kørte som de andre tophold i superfart derudad, men efter 6-7 km midt i et uoverskueligt sving, står en tilskuer med et kamera rakt ud mod cykelstjernerne, for at få et godt billede forstås, og Benjamin Noval kvæster sin hånd alvorligt på kameraet, hvorefter Saxo Bank Tinkoff-holdet er reduceret med én mand. Katastrofalt. Holdet bliver nr. 4 ganske få sekunder efter vinderne. Uden dette uheld og med ni mand intakt, kunne man sagtens forestille sig, at Riis’ storhold endelig havde opnået den eftertragtede førsteplads. Må Benjamin Noval også udgå af det samlede løb, er det en endnu større bet for Riis’ hold.

For år tilbage, på en herlig cykelferie sammen med gode venner et sted i Midtfrankrig, sad jeg sammen med min bedre halvdel efter dagens anstrengende etape i småbjergene, efter et hurtigt bad, med et glas på bordet og så Tour de France i tv. De store stjerner stred sig op af et kolossalt bjerg. Puha. Og lige med et stod det lysende klart for os, hvilke uhyre anstrengelser disse topatleter gennemgår. Helt klart!

- Journalisterne taler videre om doping!

Verner