VM åbning

Siphiwe Tshabalala jubler efter at have bragt Sydafrika på 1-0.

Efter at have overværet åbningskampen ved VM i fodbold, kommer man i hu, hvad det egentlig var, der for mange år siden skabte ens begejstring for fodbold. Sydafrikas mandskab formåede, efter pausen i hvert fald, at spille stort anlagt og seværdig fodbold mod Mexico, der havde præget første halvleg uden at bringe sig foran.
Sydafrikas team må have europæisk træner, for det var, som at se god fodbold, fra en tid før alle hold forsvarer sig i stedet for at spille bold, hvad de åbenbart er bange for; bange for at stole på egne kvaliteter! Dette blev særlig smukt demonstreret af Siphiwe Tshabalala, der scorede et forbilledligt flot mål, hvor man tydeligt får demonstreret, at fodbold er en idrætsgren, bestående af løb, spring, hop mv., og Siphiwe så blændende ud, da han fra en spids vinkel tordner bolden i mål ved den fjerneste opstander uden chance for Mexicos målmand. Kroppen var korrekt ind over bolden, forreste ben med vristen strakt under fantom-hugget. Hvilken detalje!
Den Sydafrikanske målmand stod for flere fantastiske redninger bl.a. én i anden halvleg, da han flyvende, bogstaveligt talt, nåede helt ud til opstanderen og utroligt nok fik vippet bolden uden om mål. Ærgerligt at Mexico får uafgjort i denne kamp!

　
Verner

Flamenco

Holá!

En rigtig sælsom ting er Flamenco, en for nordboer meget fremmedartet dans, eller skal vi sige kunstart? Besynderlig og uforståelig, hvis ikke man sætter sig ind i, hvad pokker der foregår. Meget eksotisk, sydlandsk og iberisk.
På årets rundtur i Andalusien var vi heldige at blive introduceret til fænomenet af en dansk bekendt bosat i Sevilla. Damen tog os med til en kirke i et nedlagt nonnekloster, som nu bl.a. bruges af amatører, hvis store interesse er flamenco. Rigtige amatører, forestillingen var ikke en event til benefice for turister. Gratis. Et lille kirkerum, to hundrede publikummer og en lille scene med et trægulv med hulrum under, så det rigtigt kunne gungre, når danserne tog fat.
Scenen blev indtaget af tre unge mænd, en på guitar, en på en slags bongotromme og en sanger. To dansere, en mand og en kvinde. Meget unge, smukke og velskabte dansere for at bevare troværdigheden omkring opgaven.
Og så begyndte flamencoen. Sælsomt var det. En vild, rå sang og musik, en musikform, der virkede oprindelig, som noget, der altid har eksisteret, en helt unik ting. Sangene er klagesange, indholdet er i retningen af: hvorfor gik hun fra mig, kommer hun aldrig tilbage, jeg kan ikke leve uden hende, etc., etc. Der blev spillet og sunget meget højt.

Så begyndte de to dansere at optræde. Til den besynderlige musik kreeredes hvirvlende danse med masse af hæleklap i trægulvet, klap på lårene og i hænderne. Dansen blev vildere, hurtigere og kroppene svajede, alt sammen under en infernalsk støj fra musik, sang, hæleklap og stampen i gulvet.
Det var en totalt grænseoverskridende oplevelse, vild, rå og voldsom musik og dans, som skabt af et naturfolk, nærmest.
De tilstedeværende aficionados var godt oppe at køre.

Verner

Tyrefægtning

Når det er mest elegant
- og en leg med døden!

Statuen

foran arenaen i Ronda

- Spaniens ældste

Jeg ville gerne have overværet en rigtig tyrefægtning, sådan i virkeligheden, men det var ikke muligt på en 10 dages rundtur i Andalusien, at få det til at passe, med den by man lige aktuelt var i. Men på en bar i Cordoba, et lille pitstop før aftenens middag, vistes tyrefægtning i tv fra en anden by. Stort stadion, stort publikum. Desværre fik man her set tyrefægtning, når det er værst. Sandsynligvis en opvarmningsmatch før hovednummeret. Toreadoren var ufiks og meget lidt elegant. Tyren blev godt nok udmattet, generet hele tiden, men kæmpede. Et hvert dyr ved, når det skal slås ihjel, men den prøvede. Til sidst lagde den sig ned for at vente på det uundgåelige. De mange mænd omkring den, fik den atter på benene for et øjeblik, så lagde den sig ned igen for udmattet at vente på døden. Stakkels dyr. I mange forsøg lykkedes det nu toreadoren at ombringe det liggende dyr. Hvor uskønt. Puh ha! Der var ingen klapsalver til den klodsede toreador.

En ældre herre, på min egen alder, sad ved baren og så på. Jeg prøvede at gøre ham begribeligt, idet han ikke talte engelsk, at jeg syntes, at det var for dårligt, at toreadoren var ringe. Først forstod han ingen ting, så gik det op for ham. Han gav mig ret og vendte sig fra skærmen med væmmelse og resignation.

- Ved middagen lidt senere spiste vi en meget lækker hovedret; stegt gedekid. Man må formode, at det lille dyr end ikke opdagede, hvad der skete, da de slagtede den!

Verner

Patio

I maj måned hvert år holdes en patio-fest i Cordoba i Andalusien, en fest hvor der er gratis adgang til de mange private patioer, som byen er berømt for. Festen blev også holdt dette forår, hvor vi var heldige at være til stede. De fleste patioer er beliggende i den gamle jødiske bydel i centrum af Cordoba, med mange små, snævre gader og et utal af charmerende huse med tilhørende patio. En patio er en lille lukket gårdhave i husets indre, og mange patioer er ikke alene smukke, der hersker foruden en ro og afslappethed, som er helt unik. I en patio var der et stærkt præg af maurisk byggestil. Patioen var overordentlig smuk med relieffer, forsiringer, planter overalt oppe og nede og ægte tæpper. Rummet hvilte i halvmørke, meget elegant og stemningsfuldt, i baggrunden hørtes en optagelse, hvor en ung, maurisk mand sang en gammel arabisk sang, så blidt og smukt. En kærlighedssang. Helt fortryllende. I et nu var det som stod tiden stille.

Verner

Grækenland

Forårsbillede fra
Grækenland

På billedet er det forår i Grækenland, som forøvrigt også i Danmark. Det er i naturen, det er forår, og det er jo dejligt. Værre er det for grækerne selv og for deres land. For øjeblikket er der dømt krise, så det batter noget, og skal man tro diverse nyhedsmedier, er det hele nationen, der er taget med fingrene nede i kleinekassen, for nu at bruge et slang-udtryk!

I forsøget på at udbrede EU's valuta Euroen til så mange lande som muligt, så man gennem fingre med grækernes løgne om deres nationale pengeforhold mv., man ikke engang gad kontrollere rigtigheden af oplysningerne om den græske økonomi på daværende tidspunkt. I så fald kunne Grækenland ikke optages i Eurozonen. EU har heller ikke på et senere tidspunkt kontrolleret, om Grækenland levede op til EU's solvenskrav mv.

En del grækere har ultralav pensionsalder, omkring 56 år, korruptionen stortrives, skatteligning er næsten afskaffet, så staten mangler penge. Skattesvindel, korruption, bestikkelse og vennetjenester går igen i alle lag i samfundet. Det foreløbigt sidste er, at grækerne føler sig såret over omverdenens syn på dem! Det er fuldt forståeligt at menigmand i Tyskland, Tyskland som pt. ser ud til at skulle stå for størsteparten af hjælpen til grækerne, både er uforstående, rasende og afvisende.

Herhjemme har vi oplevet eurotilhængeres gentagne argumentering for deltagelse i taber-valutaen, Euroen. Ligemeget hvad der kom for en dag. Gentagne krav om dansk tilslutning, uanset hvor mange gange man så får et nej!

Nu kan vi sætte os tilbage og vente på ny ulykker fra andre EU-lande i Sydeuropa; Spanien, Portugal, Italien.

Ingen nævnt, ingen glemt!

Verner

Im Frühling

Det lille billede er af Sjatoslav Richter fra klippet på Youtube.

Ved et tilfælde finder jeg filmklippet på nettet (Youtube) en optagelse fra 1978. Selve filmstrimlen viser en yngre mandsperson, stående, og en gammel gubbe ved klaveret. De to verdensberømtheder ser ikke ud af meget, bare to almindelige mennesker, barytonen Fischer Dieskau og pianisten Sjatoslav Richter. Større berømmelse kan man ikke opnå. Det er i og for sig ganske ligegyldigt, indtil man hører dem folde sig ud i Gottlob Ernst Schulze og Franz Schuberts Im frühling. Her er der dømt eventyr. Schubert selv ville have fældet en tåre. Han, som aldrig fik medgang i livet og stort set fik en kummerlig tilværelse, har vel sagtens aldrig hørt et sådant ultimativt bud på den underskønne lied, en ud af ca. 600 fra hans hånd. Fortolkningen er oprørende god og kan vel næppe overgåes. Ren poesi.


Du finder den på:
youtube.com
Dietrich Fischer-Dieskau sings Schuberts Im Frühling

Her kommer den tyske tekst, engelsk tekst findes også på nettet (prøv at google). Rigtig god fornøjelse.

Verner

Im Frühling

Still sitz' ich an des Hügels Hang,

der Himmel ist so klar,

das Lüftchen spielt im grünen Tal.

Wo ich beim ersten Frühlingsstrahl

einst, ach so glücklich war.

Wo ich an ihrer Seite ging

so traulich und so nah,

und tief im dunklen Felsenquell

den schönen Himmel blau und hell

und sie im Himmel sah.

Sieh, wie der bunte Frühling schön

aus Knosp' und Blüte blickt!

Nicht alle Blüten sind mir gleich,

am liebsten pflückt ich von dem Zweig,

von welchem sie gepflückt!

Denn alles ist wie damals noch,

die Blumen, das Gefild;

die Sonne scheint nicht minder hell,

nicht minder freundlich schwimmt im Quell

das blaue Himmelsbild.

Es wandeln nur sich Will und Wahn,

es wechseln Lust und Streit,

vorüber flieht der Liebe Glück,

und nur die Liebe bleibt zurück,

die Lieb und ach, das Leid.

O wär ich doch ein Vöglein nur

dort an dem Wiesenhang

dann blieb ich auf den Zweigen hier,

und säng ein süßes Lied von ihr,

den ganzen Sommer lang.

Jeg ser de bøgelyse Øer

Dronning Margrethe
som Thomas Kluge ser hende!

Der går hun så den gamle dame, hun er et stort smil i det seneste afsnit af tv-programmerne om kongefamilien. Det er et gensyn med mange smukke steder, landet over, hvorfra hun har så mange minder, og i utallige flashbacks ser man filmklip fra barndommen, med forældre og søskende.
Forrest dog det smukke, smukke land, der lyser i solen. Danmark. Et land der ikke er større, end indbyggere på Dronningens alder har set det på kryds og tværs.

Jeg ser de bøgelyse Øer
ud over Havet spredt,
saa skært og skønt i Solen,
som aldrig jeg har set.
Jeg ved det, som de ligger der,
Saa er der kun saa kort,
Fra Grænse og til Grænse,
Men dette Land er vort.

Hun så glad ud. Det har været et godt liv, trods det umanerligt utaknemmelige job. Tidligt i barndommen var hun klar over, at hun var anderledes, hendes liv var prædestineret til et liv som dronning. Uafvendeligt var det. Hun tog opgaven på sig, og bedre har vel ingen kunnet klare dette, end netop Dronning Margrethe.
De mange tv-klip, af kongefamilien sammen med deres tre små døtre, stod meget fint i billedet. Et forbillede for nationen.

Men enig med Dronningen om faderens, gemalens og hendes egne kunstneriske kvaliteter bliver jeg næppe.

Verner