Mette Vibe Utzon

Mette

Når hun dukker op på skærmen, er jeg sikker på, at de fleste danske mænd tænker: "Ja, det er en rigtig dansk pige, køn og tiltrækkende". For mig er hun indbegrebet af den danske sommerpige. Dygtig er hun også, journalist, studievært, forfatter m.m., kendt i alle danske hjem fra tv. Heldigvis har hun også bevaret sin sociale indignation, indlevelse i andres aktuelle situation og empati med de mennesker hun møder forskellige steder i kraft af sit job. Disse egenskaber illustreres til fulde i Politiken d.d. i rubrikken Rejseminder.

Jeg forstod først . . . .
Hvor meget krig og fattigdom kan gøre ved mennesker, da jeg første gang var i Afghanistan som reporter og så ind i et par gadebarneøjne. De var så tomme. Han stod der og ville sælge tyggegummi - uden sko i sneen og med en hullet jakke. Jeg glemmer ham aldrig . . . .

Verner

Svensbygd

Rusken i Småland

Solnedgang

I den nys overståede weekend besøgte vi sammen med et par gode venner et andet venne-par i Svensbygd i Småland, beliggende tæt ved den store, smukke sø; Rusken. Det er ikke til at sige, hvor kendt i Danmark denne del af Sverige egentlig er, men tænk en gang på, at lige uden for ens hoveddør; 3½ times kørsel på motorvej, ligger denne smukke og storslåede natur. Det virker næsten som søen er uberørt, men det kan jo i hvert fald ikke passe. Mennesker bor der da rundt omkring. Enkelt huse, små samlinger af boliger og mindre byer dukker trods alt op hist og pist. Der er en del søer i området, hvoraf nogle store. Landskabet er præget af søerne og de vældige, endeløse skove. Dette er et must for naturelskere. Der er simpelthen så smukt.

Verner

Sommeren 2006

Anna Netrebko

Det er en solbeskinnet sommereftermiddag. Publikum er tusindtallig. Hun er godt nok sød, den lille pige på 4 år, tror jeg. Har man mødt sådan en lille størrelse, genkender man øjeblikkelig skønheden, sødmen og det meget givende. Hun er mulat og rigtig, rigtig køn. Hun står lige foran sine forældre og følger opmærksomt med. Jeg tror hun kender musikken hjemmefra. Hendes mor er også mulat, mere europæer end egentlig negroid. Hun er særdeles smuk, ung, velskabt og velklædt. Faderen, der sidder lige ved siden af, er eurasier (hvid europæer). Han er ligeledes ung, flot og velklædt. Det perfekte par med deres lille dejlige unge. Den lille pige bevæger kroppen en smule til musikken.
Kameraet panorerer frem og tilbage mellem det store publikum. Der er måske 15-20.000, hvem ved. Efter en fejende flot ouverture af Verdi, kommer de tre megastjerner på podiet, sammen eller hver for sig. De synger og synger, og ikke et øje er tørt. Den gamle, smukke musik går lige i publikum under øredøvende ovationer.
På et tidspunkt synger Placido Domingo og Anna Netrebko Othello og Desdemonas hjertegribende kærlighedsduet fra Othello. En duet der både handler om kærlighed, længsel, savn, et længe ventet gensyn, og om angsten for at miste, miste det menneske, der er universet absolutte midtpunkt. De to stjerner spiller og synger duetten, så det er lige før man får ondt. Netrebko er smukkere, end man overhovedet kan huske hende, og hendes stemme er en røst fra himmelen. Intet mindre.
De tre verdenstjerner skiftes til at synge, mens eftermiddagen går.
Mørket begynder så småt at falde på. Den lille, dejlige mulatpige sider nu på sin mors skød med hovedet mod hendes bryst. Hun sover. Hendes mor aer hende langsomt og forsigtig på kinden, en bevægelse, der har fået den lille til endelig at falde i søvn. Jeg lover dig, hun elsker den unge, sandsynligvis hendes førstefødte.
I mørkningen synger Rollando Villazon en spansk sang, hvor han med vanlig omhu giver alt, hvad han har i sig, et menneske der brænder sig selv op. Det var før han blev syg. Ikke at hans stemmes timbre (klang) er særlig smuk, slet ikke, men publikum elsker ham. Der er en fantastisk stemning.
Jeg selv holder mest af at tænke på den lille smukke mulatpige, som gammel bedstemor, om mange år fra nu. Måske sidder hun med sine små børnebørn på skødet og fortæller om dengang, hvor bedstemor var til operakoncert med far og mor, og hørte og så Netrebko og Domingo synge den berømte duet fra Othello, og som aldrig, aldrig nogensinde senere kunne glemme det.

Der er sommer, livet er på toppen.

Det er Waldbühne i Berlin, sommeren 2006.


Verner

FCK - Stabæk 3 - 1

César Santin

I forsøget på atter i år at komme i Champions League, spillede FCK kvalifikations-kamp onsdag aften mod norske Stabæk. De fleste ville mene, at 3-1 er et rimeligt godt resultat for FCK inden returkampen i Norge. Måske får de ret, man kan altid håbe.

Der er desvære flere men'er.

FCK dominerede det første kvarter og fik også scoret, men falder derefter nærmest ud af kampen, og midtbanen får ikke fat i ret meget. Til gengæld fik det norske hold så meldt sig ind i kampen for fuld drøn. Det er unge, meget hurtige og boldsikre spillere, som også skabte adskilligt store chancer. I kraft af en blændende præstation af Santin, den ene af to brasilianere hos FCK, fik det københavnske mesterhold bragt sig på 2-0. Men tidligere i samme halvleg har nordmændene det, som må kaldes en direktør af rang, da de i kraft af et ultrahurtigt angreb ind i FCK's felt spiller sig totalt fri, for desværre for dem selv og for kampen, at hamre bolden på overliggeren, et jættebrag af et skud, på klos hold. FCK keeperen havde ikke haft en chance. Havde nordmændene scoret her, var kampen med garanti endt anderledes. I starten af 2. halvleg udligner Stabæk til 2 - 1 på et hurtigt og særdeles smart angreb. Kampens store spiller César Santin lukkede forestillingen ved at score til 3 - 1 på straffe.
Returkampen spilles næste tirsdag i Norge, på Stabæks hjemmebane på kunstgræs, der vandes lige forud for kampen. Det giver et ultrahurtigt underlag at spille på, Stabæk er specialister her, FCK har aldrig prøvet det før. Og disse nordmænd er i forvejen hurtige, adskilligt hurtigere end FCK's spillere.
Det kunne godt se ud til, at en 2-0 føring ikke bliver nok. Det norske hold kan sagtens nå at indhente føringen hjemme på eget græs, kunstgræs.
Jeg selv er i Frankrig på det tidspunkt og får med garanti ikke set det.

Holy shit.

Verner

Hjemmebagt brød

Nu tror du selvfølgelig,

at det er et billede

af de brød, der omtales

i opskriften. Slet ikke.

Her er tale om to

vilkårlige brød!

Oprindelig var der 3 basale fødevarer. Kun tre. Og hvad var det så for nogle. Det var selvfølgelig brød, oliven og vin. Det er tre fødevarer, som altid har været og altid vil være. Dvs. selvfølgelig først fra den tid, hvor mennesket bevægede sig fra jægerstadiet til agrarsamfund, hvilket naturligvis også er længe. Her vil jeg delagtiggøre jer i en opskrift på hjemmebagt brød, nemt og velsmagende. Der går lidt tid med det, men det gør jo ikke så meget, for du kan lave andet, medens brødet hæver og/eller bager. Der er ikke noget, som hjemme- og friskbagt brød, med næsten hvad som helst på. Og så smager det meget bedre end bagerens.

Prøv selv engang!

Grovbrød - 2 stk.

Ingredienser:

50 g smør
4 dl kærnemælk
50 g gær
4 dl tykmælk eller Cheasy Fraiche 9 %
1 spsk. groft salt
250 g fuldkornshvedemel (ca. 4 dl)
750 g hvedemel

Pensling
1 sammenpisket æg eller
pensl med fløde og drys med mel
Brødenes udseende afhænger af, hvordan og med hvad man pensler!

Bagetid
30-40 min. ved 200 grader C.

Smelt smørret og kom det i en røreskål. Tilsæt den kolde kærnemælk. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet tilbage). Slå dejen godt sammen. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den igennem med så meget mel, at den stadig er blød og smidig. Dæk dejen med et klæde og lad den hæve et lunt sted ca. ½ time.
Ælt dejen igennem igen og form den til 2 brød, der lægges på en bageplade. Lad dem efterhæve ca. 20 minutter. Pensl brødene enten med æg eller mel/fløde (se ovenfor). Rids brødene. Stil brødene i den forvarmede ovn. Bag brødene nederst i ovnen. For at checke om brødene er færdige, bankes på bagsiden af brødene, her skal der komme en "hul" lyd, nærmest, hvis der gør, er de færdige!

Nybagt brød, hvor der er anvendt mælkeprodukter holder sig frisk et par dage. Stil dem ikke i køleskab, så bliver de tørre og hårde. Man kan med udbytte fryse det ene brød, der ikke spises med det samme.

Jeg behøver ikke at sige, at man kan spise sådan en friskbagt skive brød, med næsten hvad som helst på, f.eks. tandsmør, hjemmelavet syltetøj, en rigtig god ost eller whatever, vel?

Verner

VW overtager Porsche!

Den seneste udvikling i Porsches forsøg på at overtage VW endte i det stik modsatte. Anført af Porsches administrerende direktør, Wendelin Wiedeking, forsøgte man, ved hjælp af en stærk ambitiøs plan og en kæmpegæld, at overtage det lang større VW. Havde det ikke lige været for den store internationale, økonomiske krise, kunne man for den sags skyld godt have forestillet sig, at planen var lykkedes. Men Porsche løb til sidst tør for midler og kredit. Den ny plan, der ender slagsmålet, går ud på at

VW overtager Porsche for 10 milliarder Euro (Porsches nuværende gæld)
Delstaten Niedersachsen beholder 20 pct. af aktierne i VW og den bestemmende indflydelse
Delstaterne Niedersachsen og Baden-Würtemberg giver afkald på 3 milliarder Euro i skattegæld fra Porsche, af hensyn til de mange arbejdspladser.
Porsche familien beholder 50 pct. af aktierne som de allerede havde skaffet sig
Golfstaten Quatar får 20 pct. af aktierne
Resten er små-aktionærer

Voila! striden er endt
Wendelin Wiedeking, spørger du nu? Han modtager 250 millioner Euro for at trække sig fra Porsche og fra sin vildt ambitiøse plan. Det er også vildt, ikke, beløbet altså? Jeg selv tror, at han hellere ville have vundet krigen, da det ville have været en kæmpe triumf!

Verner

Wendelin Wiedeking, 250 mill. Euro!

Morten i parlamentet

Det er Morten - den ene af dem!

Den største stemmesluger ved det nys overståede EU-valg i Danmark, Morten Messerschmidt, forstå det, hvem der kan, har nu påbegyndt sit arbejde i EU-parlamentet, og udtaler desangående, om første samling efter nyvalg af medlemmer:
"Stemningen er jo fuldstændig patetisk. Da vi sang EU's hymne ved åbningen, rejste folk sig op og klappede, som var det en nationalsang eller en hyldest til kongen".
Eu-hymnen er temaet fra 4. sats af Beethovens niende symfoni med tekst af Schiller: "Ode an die Freude". Desværre er arrangementet af dette, brugt til EU's hymne, lavet af von Karajan. Meget desværre! Beethovens musik, og digtet for den sags skyld, kan slet ikke klare sådan en eksponering. Det er ødelæggende for et storværk.
De samme mennesker, der rejser sig op, synger med på hymnen og klapper, som var det en nationalsang, er den samme gruppe mennesker, som er så pinagtig udemokratiske, at de ikke anerkender et afstemningsresultat, der går dem imod, som bliver ved med at forlange nye afstemninger, indtil en sådan afstemning endelig giver dem adgang til Paradis; En fuldbyrdet Europæisk Union.

Det er KLAMT!

Verner